For kursister

Eksamen

Når du skal til eksamen på KVUC, finder du regler og praktiske oplysninger i vores eksamenshåndbog.

Du finder eksamenshåndbogen på læringsplatformen Mit KVUC, som du får adgang til, når du starter som kursist på KVUC.

Her finder du information om alt fra brug af computer ved skriftlige prøver til, hvad du gør, hvis du bliver syg den dag, du skal til eksamen.

  • Eksamensregler

    Hvilke regler gælder for mine eksaminer?

    I eksamenshåndbogen finder du alle de generelle regler om eksamen. Det kan fx være om brug af computer, internet og andre hjælpemidler. Det er også her du finder information og vejledning til eksamensklager.

  • Karakterer og bedømmelse

    Hvordan bliver mine prøver og eksamen bedømt?

    Hvis du vil vide, hvordan dine prøver bliver bedømt, er det i eksamenshåndbogen du finder svar. Her finder du et overblik over karakterskalaen, information om hvordan og af hvem dine mundtlige og skriftlige prøver bliver bedømt. Du kan også læse om reglerne for merit.

  • Mundtlig eksamen

    Hvordan foregår de mundtlige eksaminer?

    Under mundtlige prøver i vores eksamenshåndbog kan du se i hvilke perioder, de mundtlige prøver ligger. Du kan også få svar på, hvor og hvornår de endelige datoer for eksamen bliver offentliggjort.

  • Skriftlig eksamen

    Hvordan foregår de skriftlige eksaminer?

    Under skriftlige prøver i vores eksamenshåndbog kan du læse om, hvordan de skriftlige prøver foregår. Det er også her du finder datoerne for de skriftlige eksaminer på de forskellige uddannelser.

  • SSO

    Hvordan og hvornår skal jeg tilmelde den Større Skriftlige Opgave (SSO)?
    Den Større Skriftlige Opgave (SSO) er en opgave, du som HF-kursist skal skrive, hvis du skal have en fuld HF-eksamen.

    Her kan du læse mere om SSO, hvem der skal skrive opgaven, og hvordan du tilmelder dig.
    • Om SSO

      Hvad er SSO?

      SSO er en større skriftlig opgave, der bl.a. skal vise, at du kan overskue og afgrænse et større emneområde.

      Opgaven kan skrives i et eller to fag (vi anbefaler 1 fag), og faget skal mindst være på B-niveau. Hvis du vælger at skrive SSO i to fag, skal det ene være på min. B-niveau. Faget/fagene, du skriver opgave i, skal du enten være i gang med at følge eller have afsluttet med en eksamen.

    • Målgruppe

      Hvem kan tilmelde sig SSO?

      Hvis du er HF-kursist på sidste år af dit HF-forløb, kan du tilmelde dig SSO.

      Er du ikke kursist på KVUC?

      Selvom du ikke er kursist hos os og har taget dine HF-fag andre steder, kan du sagtens tilmelde dig SSO på KVUC.

      Har du afsluttet det fag/fagene, du vil skrive SSO i på en anden skole end KVUC, skal du i forbindelse med din tilmelding sende dokumentation for at faget er taget på en anden skole til vores eksamensafdeling.

    • Tilmeldingsfrist

      Hvornår kan jeg tilmelde mig SSO?

      Du kan tilmelde dig SSO hvert år fra d. 1. september til den 1. oktober.
    • Tilmelding

      Hvordan tilmelder jeg mig SSO?

      Du tilmelder dig SSO via vores online ansøgningsskema.

      tilmeld dig

      Når du har sendt din tilmelding, vil du modtage et brev i din Digitale Post/e-Boks med information om din(e) vejleder(e) samt informationer om din første vejledningssamtale. Denne samtale foregår på KVUC i starten af november, og samtalen er obligatorisk.
  • EP (kun HF)

    Hvordan og hvornår skal jeg tilmelde eksamensprojekt (EP)?

    Eksamensprojekt (EP) er en tværfaglig opgave, som du som HF-kursist skal skrive, hvis du skal have en fuld HF. Hvis du skal skrive EP kan du finde de praktiske informationer på Mit KVUC. Du kan blandt andet se hvornår og hvordan, du skal tilmelde dig.

    Du kan kun tilmelde dig EP på KVUC, hvis du er i gang med at tage fag hos os, eller skal til at starte op med at tage fag hos os.

    • Om EP

      Hvad er EP?

      Eksamensprojektet er et særligt element i en fuld HF og består af en synopsis og en mundtlig eksamen. Dit eksamensprojekt skal inddrage to fag, som du har haft de seneste tre år, til at belyse et selvvalgt emne.

      Formålet med Eksamensprojektet er at sætte fokus på, hvordan forskellige fag kan benyttes til at undersøge forskellige forhold med forskellige metoder, og hvordan fag kan spille sammen på tværs.

    • Målgruppe

      Hvem kan tilmelde sig EP?

      Du kan tilmelde dig EP, hvis du som HF-kursist skal i gang med dit sidste semester på KVUC.

      Er du ikke kursist på KVUC?

      Hvis du ikke er kursist på KVUC, kan du kontakte eksamensafdelingen for yderligere information.

    • Tilmeldingsfrist

      Hvornår kan jeg tilmelde mig EP?

      Du kan tilmelde dig EP til sommereksamen fra 1. januar til 29. januar. For vintereksamen er tilmeldingsperioden 1. august til 1. september.

    • Tilmelding

      Hvordan tilmelder jeg mig EP?

      Du tilmelder dig EP via vores online ansøgningsskema.

      TILMELD DIG

      Når du har sendt din tilmelding, vil du i hhv. uge 8 og uge 38 modtage et brev i din Digitale Post/e-Boks med information om din(e) vejleder(e).

  • Dispensation

    Hvordan søger jeg om dispensation?

    Har du brug for at søge dispensation i forbindelse med eksamen, skal du bruge de dispensationsskemaer, som du finder på Mit KVUC. Det er også her du kan læse om reglerne for at søge dispensation.

  • Sygeeksamen

    Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg til eksamen?

    Hvis du skulle være så uheldig at blive syg til din eksamen, kan du læse i vores eksamenshåndbog, hvad du skal gøre. Blanketten til ansøgning om sygeeksamen på HF finder du også i eksamenshåndbogen på Mit KVUC.

     

  • Klage over eksamen

    Kan jeg klage over min eksamen?

    Du kan indgive klage til KVUC over opnåede karakterer eller andre forhold, som har påvirket din eksamenspræstation senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt dig.

    En klage skal være individuel, skriftlig og præcist beskrive de faktiske omstændigheder, der efter klagers opfattelse kan begrunde en imødekommelse af klagen.

    Begrundelsen for at indgive klage kan vedrøre:

    • Eksaminationsgrundlaget dvs. de stillede spørgsmål eller opgavers forhold til uddannelsens mål
    • Eksamensforløbet
    • Bedømmelsen

    Når vi har modtaget din klage, kan den enten afvises som åbenbar grundløs, eller klagen kan fremmes. Hvis klagen fremmes, er der to muligheder:

    • Der skal foretages ny bedømmelse (ombedømmelse)
    • Der skal tilbydes ny eksamen (reeksamination)

    Du skal være opmærksom på, at en eventuel reeksamination kan resultere i en lavere karakter, og det er dén karakter, som vil fremgå af dit bevis.

    Tidsfrister og procedurer

    Du har 2 uger til at indsende din klage fra du har fået oplyst din karakter. Klagen indsendes via nedenstående formular. 

    Hvis din klage afvises som åbenbar grundløs, vil du få besked inden 4 uger efter modtagelse af klagen. Hvis din klage fremmes, har eksaminator og censor (eller de to censorer ved skriftlig eksaminer) normalt 2 uger til at give en faglig udtalelse. Udtalelserne sendes til dig, og du har en frist på 1 uge til at komme med kommentarer. Herefter træffer KVUC en afgørelse, som meddeles skriftligt til klager. Hvis du ikke får medhold i klagen, indeholder afgørelsen en klagevejledning. Afgørelsen meddeles dig hurtigst muligt:

    • Ved vintereksamen senest 2 måneder efter, at klagen er indgivet
    • Ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet

    Hvis du accepterer en omprøve, skal du skriftligt bekræfte dette inden 2 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen skal det ske inden 2 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

    Klage over skolens afgørelse

    Klager over skolens afgørelse kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest 2 uger efter, at du har fået meddelt afgørelsen. I forbindelse med klager af ikke-retlig karakter, kan der ikke klages over skolens afgørelse, da denne er endelig. At du kun kan klage over retslige spørgsmål betyder, at, styrelsen kun kan behandle klagen, hvis KVUC har tilsidesat reglerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Styrelsen kan ikke tage stilling til faglige spørgsmål eller skønsmæssige vurderinger, som KVUC har lagt til grund for sin afgørelsen.

  • Bestilling og udlevering af eksamensbeviser

    Hvordan får jeg mit eksamensbevis?

    KVUC sikrer, at dit SOF-bevis, dit fulde HF-bevis og dit 2-årig HF-bevis automatisk sendes til Eksamensdatabasen, Min Kompetencemappe og Optagelse.dk, straks efter at eksamensperioden er afsluttet, dvs. i slutningen af januar og i slutningen af juni.

    Som kursist kan du kun se dine karakterer i Min Kompetencemappe ved login med MitID.

    Eksamensbeviser til kursister på den 2-årige HF, HF-enkeltfagskursister med fuldt bevis samt kursister, der afslutter fagpakker, bliver udleveret ved translokationen. 

    Hvis du ønsker, at dit HF-enkeltfagsbevis eller GS-bevis skal overføres til Min Kompetencemappe, bestiller du dette ved at udfylde nedenstående blanket.

    SOF-beviser indberettes automatisk til Min Kompetencemappe, og derfor skal du ikke udfylde en ansøgningsformular.

    Nedenfor finder du en blanket til eksterne kursister samt KVUC-kursister, der har suppleret fag via HF Enkeltfag på KVUC, som skal have samlet prøvebeviser til et SOF-bevis af KVUC.

Har du spørgsmål om eksamen?

Er du kursist, og har du spørgsmål om eksamen, er du altid velkommen til at kontakte Eksamensafdelingen.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb