Dansk A

Læs Dansk på A-niveau

I Dansk A er der fokus på tre overordnede emner: Litteratur, sprog og medier. På faget kommer du til at dykke ned i de tre emner og analysere, fortolke og diskutere. Du lærer undervejs at bruge danskfaglige begreber og forholde dig kritisk og analytisk til emnerne.

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Dansk A?

    I Dansk A er der fokus på tre overordnede emner: Litteratur, sprog og medier. På faget kommer du til at dykke ned i de tre emner og analysere, fortolke og diskutere. Du lærer undervejs at bruge danskfaglige begreber og forholde dig kritisk og analytisk til emnerne. 

    Forløbene i Dansk på A-niveau kan være meget forskellige  alt lige fra temaer om krop og køn, analyse af musiktekster og forløb om litteratur i 1800-tallet. Dansk hænger sammen med mange andre fag – såsom samfundsfag, psykologi, filosofi, andre sprogfag, og du vil kunne mærke, at du kan bruge din viden fra andre fag i undervisningen.

    I det daglige tekstarbejde kommer du til at analysere både litteratur som fx digte og noveller, medietekster som fx dokumentarfilm, artikler og tekster fra de sociale medier, og sproglige tekster, som fx taler og samtaler. 

    På Dansk A kommer du også til at læse meget. Du kommer til at læse mange forskellige slags tekster ( fx noveller, uddrag af romaner, digte) og fagtekster, som forklarer danskfaglige begreber og metoder. Du skal derudover læse 6 værker, som bl.a. er bøger, teaterstykker eller dokumentarfilm.  

     

    Læreplan for Dansk A

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.

    Gå til læreplan for Dansk A
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Dansk A?

    Dansk A afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 min, med én times forberedelsestid. Derudover er der en skriftlig eksamen, der varer 5 timer. 

    Om den mundtlige eksamen

    Til den mundtlige eksamen trækker du et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet indeholder en eller flere ukendte tekster inden for det sproglige, det litterære eller det mediemæssige stofområde. Eksamen tager udgangspunkt i det oplæg på ca. 10 minutter, du forbereder, og former sig derefter som en faglig samtale om emnet.

    Til eksamen skal du vise, at du kan analysere en tekst, som du ikke har set før, og du skal vise, at du kan benytte de danskfaglige begreber, som du er blevet undervist i igennem året.

    Om den skriftlige eksamen

    Til den skriftlige eksamen skal du skrive en artikel. Du kan du vælge mellem to typer af artikler. En debatterende artikel eller en analyserende artikel. Du får fire forskellige opgaver at vælge imellem, men du skal kun skrive én artikel. Opgaverne indeholder et emne, et antal tekster og en opgaveformulering, som du skal svare på. Du har fem timer til at besvare opgaven og får adgang til opgaven via din computer.

    Til den skriftlige eksamen kan du gøre brug af alle hjælpemidler med undtagelse af internettet.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Dansk A?

    Du kan følge Dansk på A-niveau, hvis du opfylder de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på. 

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb