2-årig HF

Ansøgning

Du søger om optagelse på den 2-årige HF via optagelse.dk. Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, er du altid velkommen til at kontakte Vejledningen for den 2-årige HF.

Ansøgningsfristen på den 2-årige HF er 1. marts, men det er muligt at søge om optagelse efter fristens udløb.

  • Optagelseskrav

    Hvilke krav skal jeg opfylde for at blive optaget på den 2-årige HF?

    For at blive optaget på den 2-årige HF, er der en række optagelseskrav du skal opfylde. Alt efter om du kommer direkte fra 9. klasse, 10. klasse eller har modtaget anden undervisning på tilsvarende niveau, er der forskellige krav, du skal opfylde.

    • Optagelse efter 9. klasse

      For at have retskrav på optagelse til den 2-årige uddannelse til HF-eksamen i op til to år efter 9. klasse skal du:

      • have søgt rettidigt til optagelse til det nye skoleår, hvor du ønsker at starte uddannelsen
      • være vurderet uddannelsesparat i 9. klasse med mindst 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer
      • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed
      • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens regler
      • have bestået folkeskolens afgangseksamen
      • have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, det vil sige have opnået 4 i gennemsnit af de lovbundne prøver
    • Optagelse efter 10. klasse

      Har du ikke retskrav efter 9. klasse, kan du få retskrav på optagelse til den 2-årige uddannelse til HF-eksamen i op til et år efter afslutningen af 10. klasse, hvis du:

      • har søgt rettidigt til optagelse til det skoleår, hvor du ønsker at starte uddannelsen
      • er vurderet uddannelsesparat i 10. klasse med mindst 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer
      • har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed
      • har aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog efter 9. klasse, hvis prøven er blevet udtrukket, eller 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog efter 10. klasse
      • i 10. klasse har fået undervisning i dansk, engelsk og matematik og aflagt 10.-klasseprøver i alle tre fag, både mundtligt og skriftligt
      • har aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi efter 9. klasse eller 10.-klasseprøven i fysik/kemi i 10. klasse
      • har opnået mindst 2,0 i både dansk og matematik i 10.-klasseprøverne

      Optagelse efter en centralt stillet optagelsesprøve

      Hvis du ikke opfylder ovenstående forudsætninger for at have krav på optagelse på den 2-årige uddannelse til HF-eksamen direkte efter 10. klasse, så er optagelse efter en centralt stillet optagelsesprøve og samtale en mulighed for dig.

    • Optagelse, der ikke sker i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse

      Hvis du vil søge optagelse på den 2-årige HF, men ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du:

      • have en almen forberedelseseksamen i henhold til AVU-loven eller en hertil svarende eksamen efter lov om forberedende grunduddannelse
      • søge i den førstkommende optagelsestermin, efter at den sidste af prøverne er bestået

      Har du ikke en almen forberedelseseksamen, kan du også optages efter en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Vurderingen foretages af HF Vejledningen på KVUC.

  • Undervisningsstart

    Hvornår kan jeg starte på den 2-årige HF?

    Undervisningen på den 2-årige HF begynder hvert år i starten af august måned.

  • Ansøgning

    Hvordan søger jeg optagelse på den 2-årige HF?

    Du søger om optagelse på den 2-årige HF via optagelse.dk. Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, er du altid velkommen til at kontakte Vejledningen for den 2-årige HF.

    Når du søger HF ASF eller HF Ordblind

    Hvis du gerne vil søge om optagelse i en klasse for ordblinde eller i en klasse for elever på autismespektret, er det vigtigt, at du under punktet ’Forrang’ vælger ’ja’ og derefter ’klasser for elever med særlige behov’ (for ordblindhed) eller ’ASF-klasse’ (for autisme-spektret).

  • Ansøgningsfrister

    Hvornår skal jeg søge om optagelse på den 2-årige HF?

    Ansøgningsfristen på den 2-årige HF er 1. marts, men det er muligt at søge om optagelse efter fristens udløb

  • Åbent Hus og Rundvisning

    Kan jeg besøge den 2-årige HF til Åbent Hus?

    Hvis du overvejer at starte på den 2-årige HF på KVUC, men gerne vil vide lidt mere om studiemiljøet og uddannelsen, er det en god idé at besøge os.

    Du kan både komme til Åbent Hus i januar og tilmelde dig rundvisning.

Få hjælp af 2-årig HF Vejledningen

Du kan kontakte Vejledningen for den 2-årige HF, hvis du har spørgsmål om uddannelsen eller ansøgningsprocessen.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb