Forberedende voksenundervisning har nu brug for politisk bevågenhed

Af rektor Søren Fersløv Andersen, artikel bragt i tidsskriftet Voksenuddannelse juni 2016.

Hvorfor skrive en artikel nu om den forberedende voksenundervisning (FVU)? Er det da på dagsordenen? Skal der da en laves en reform af FVU? Nej, ingen af delene, og det er det, der er problemet.

VUC må ud til borgerne og politikerne med argumenterne for at forbedre de almene voksenuddannelser. EVA har her i foråret udgivet en evaluering af FVU trin 1. Det er anledningen til, at Voksenuddannelse i denne artikel sætter fokus på FVU: en opsamling af dens historie og status og bud på hvad der bør gøres i fremtiden.

Hensigten er, at starte indsatser for at bringe FVU på dagsordenen på nye måder. Der er brug for fokus på, hvordan flere af de over en halv million voksne danskere, der har dårlige læsefærdigheder, kan opkvalificeres. Og der er brug for fokus på, hvordan uddannelsestilbuddene bliver bedre og fx rammer flere der allerede er på arbejdsmarkedet, men som har brug for at styrke deres kompetencer.

Mange forskellige data og undersøgelser viser behovet dette nye fokus på FVU. Det forsøger denne artikel også at skabe et overblik over, samtidig med at der gives et historisk tilbageblik på FVU’s udvikling og betydning.

undefined

569.000 voksne danskere mellem 16 og 65 år har så dårlige læsefærdigheder, at de har svært ved at læse simple tekster. Det viste OECD’s internationale undersøgelse i 2013, og disse resultater har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), medtaget i deres nyligt udkomne evaluering:

”FVU og de svage læsere. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på forberedende voksenundervisning (FVU), 2016”.

EVA slår fast, at den såkaldte PIAAC-undersøgelse understreger behovet for, at sætte fokus på den forberedende voksenundervisning (FVU). På baggrund af PIAAC’s resultater har vi i dag et langt mere præcist billede af, hvem der er de svage læsere i Danmark. Den viden gør det oplagt at undersøge, hvor godt FVU-læsning som tilbud egentlig rammer målgruppen. Den følgende gengivelse er helt baseret på EVA’s resume. Ifølge PIAAC udgjorde personer med grundskolen som højeste uddannelse, 51 % af de svage læsere i 2011-2012. Til sammenligning udgjorde andelen på FVU med samme uddannelsesbaggrund mellem 54 % og 61 % i perioden med en svagt stigende tendens fra begyndelsen til slutningen af perioden. Med hensyn til andelen af kortuddannede, rammer FVU således målgruppen forholdsvis godt.

Hvor PIAAC viste, at 73 % af de svage læsere i 2011-12 var af dansk oprindelse, er denne andel på FVU-læsning 1 faldet igennem årene, fra 51 % i 2006 til 30 % i 2014.
Hvor 2-4 % af deltagerne af dansk herkomst har en videregående uddannelse, gælder dette 15-21 % af deltagerne med en anden etnisk herkomst end dansk.
Hvor PIAAC viste, at 55 % af de svage læsere i 2011-12 var mænd, har denne andel på FVU-læsning 1 været relativt stabil igennem årene, fra 40 % i 2006 til 42 % i 2014.

I forhold til PIAAC afviger aldersfordelingen for deltagerne i FVU-læsning 1, markant fra aldersfordelingen for de svage læsere: hvor de 16-44-årige i alle årene er overrepræsenteret på FVU, er de 45-65-årige underrepræsenteret i forhold til aldersprofilen på de svage læsere. Der er for få 45-65 årige på FVU. Fordelingen med hensyn til alder er i alle årene fra 2006 til 2014 signifikant forskellig fra fordelingen for svage læsere ifølge PIAAC.

FVU-læsning har svært ved at tiltrække beskæftigede

Hvor de beskæftigede var overrepræsenteret på FVU i 2008, er de i 2012 og 2013 signifikant underrepræsenteret. Fra at udgøre 56 % af deltagerne i 2008, udgør de i 2013 kun 39 %. Til sammenligning var 52 % af de svage læsere ifølge PIAAC beskæftigede. Udviklingen er dog ikke et udtryk for, at antallet af beskæftigede er faldet i perioden i absolutte tal. Tværtimod har der på FVU været en stigning på 26 % i perioden, i gruppen af beskæftigede.

Forklaringen er, at antallet af ledige på FVU er steget endnu mere, nemlig med næsten 300 %, og antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er steget med 120 %. Selvom det er positivt at flere ledige og personer udenfor arbejdsmarkedet, fx personer under uddannelse, deltager i FVU, er det en udfordring, at det går så langsomt – relativt set - fremad med at rekruttere personer i beskæftigelse til FVU.

De fleste gennemfører FVU-læsning på trin 1 uden at gå til prøve

I runde tal gennemfører en ud af fem FVU-læsning 1 med at afslutte med bestået prøve, mens tre ud af fem gennemfører kurset uden prøve, og en ud af fem falder fra undervejs. Dette mønster har været ret stabilt siden 2007. I perioden 2007 til 2013 lå andelen, der bestod FVU-læsning 1, på mellem 21 % og 28 % samlet set. Denne andel steg i 2014 til 33 %.

Selvom der er tale om en positiv udvikling, er det således fortsat en meget stor andel, der ikke gennemfører med bestået prøve. Kvinder består i lidt højere grad end mænd. Desuden er der betydelige variationer regionerne imellem. Hvor andelen der bestod FVU-læsning 1 i Region Nordjylland i 2014 var 21 %, var den på 41 % i Region Hovedstaden samme år.

Mange tager trin 1 på FVU-læsning flere gange

Forholdsvis mange starter dog på FVU-læsning 1 mere end én gang: I alt 36 % af deltagerne startede mere end én gang på FVU-læsning 1, heraf startede de 20 % to gange og de sidste 16 % mere end to gange på samme kursus. Hertil kommer, at hver tiende der består FVU-læsning 1, gør dette mindst to gange.

De fleste, der har bestået FVU-læsning 1, fortsætter med at være svage læsere

62 % befinder sig på niveau 0 eller 1, et til seks år efter at de har bestået FVU-læsning 1.
Det viser en analyse af den lille gruppe personer (n = 26), der har bestået FVU-læsning 1 i 2006-2010, og efterfølgende er blevet testet i PIAAC. Det er ikke muligt at forklare dette ud fra data, men det kan hænge sammen med, at der er sket et tab af færdigheder, efter at man har afsluttet FVU-læsning 1, fx fordi man ikke har holdt sine læsefærdigheder ved lige. Det kan også pege på, at gennemførslen af FVU-læsning 1 ikke nødvendigvis forbedrer læsefærdighederne så meget, at man ikke længere er en svag læser.

Etnicitet

Personer med en ikke-dansk baggrund består i langt højere grad FVU-læsning 1 end personer med dansk herkomst, og forskellen øges især efter 2009. I 2014 er forskellen blevet så stor, at hvor 17 % af de personer med dansk herkomst der deltager består, gælder dette 39 % blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere.

Hvad bør der gøres?

Det er længe siden, der er lavet reformer på FVU-området. Det har været forsøgt, men der har ikke været politisk bevågenhed på området. Nu er der lavet en folkeskolereform og en gymnasiereform.

Er tiden ikke kommet til en avu-reform og en FVU-reform, som tilgodeser de voksnes uddannelsesbehov? VUC må ud til borgerne og politikerne med argumenterne for, at forbedre de almene voksenuddannelser.

Der er både lavet OECD, PIAAC- og EVA-undersøgelser, som peger på vigtige forbedringer til opkvalificering af den meget store målgruppe, som ikke har tilstrækkelige læsefærdigheder.
Man kan især pege på følgende:

  • Der er behov for reform af såvel FVU som avu særligt i dansk, matematik og it, men også flere fag i fagrækken
  • Der er behov for, at flere beskæftigede deltager i FVU

Lad os til slut gentage en enkelt sætning fra OECD’s analyse: ”Opmærksomheden henledes også på, at undersøgelsen ligeledes viser, at dårlige læsere statistisk set har dårligere helbred, oplever at de har ringe indflydelse på de politiske processer, påtager sig mindre frivilligt arbejde, og endelig at de har ringere tillid til andre mennesker.”

Lidt historie om læsekurser og starten på FVU

Men hvordan startede det hele, og hvorfor er FVU også set i et historisk perspektiv så vigtigt at skærpe fokus omkring?

Susan Møller skrev i 2012 i Voksenuddannelse en artikel om de tidligere læsekurser og FVU’s start, om at det politiske fokus ofte kommer på baggrund af evalueringer, undersøgelse af et uddannelsesbehov, eller måling af effekt af et undervisningstilbud. Inden FVU hed tilbuddet således Læsekurser for voksne. Tilbuddet blev etableret efter offentliggørelsen af den første danske undersøgelse af voksnes læsefærdigheder  i 1991. Undersøgelsen viste, at ca. 12% af alle voksne mellem 18 og 67 år havde vanskeligheder med at forstå almindelige hverdagstekster på et rimeligt niveau. Konklusionerne medførte avisoverskrifter og bidrog til den politiske beslutning om, at alle voksne skulle have et tilbud om at kunne forbedre sine læse- og skrivefærdigheder.

I juni 2000 kom så en ny undersøgelse af voksnes læsefærdigheder. Undersøgelsen omfattede denne gang også regnefærdigheder og blev gennemført i 21 OECD-lande. Undersøgelsen  viste, at: ”Mellem 28 og 46 % af befolkningen i alderen 16 til 66 år – alt efter, hvilket færdighedsområde der er tale om – har på denne måde utilstrækkelige læse-regnefærdigheder i forhold til de krav, der stilles på arbejde og i dagligdagen.”

Og nok så interessant: Kun omkring hver tiende af dem der har de ringeste læsefærdigheder oplever - ifølge undersøgelsen - at deres læsefærdigheder ikke er tilstrækkelige i forhold til arbejdets krav. Eller som AKF skriver: ”Mange danskere med ringe læse-regnefærdigheder synes ikke, de har et problem…”.

Samme år gennemførte AKF en evaluering af Læsekurser for voksne . I evalueringen skrev AKF bl.a.: ”Ca. halvdelen af deltagerne forbedrer deres læsefærdigheder under kursusforløbet. Det drejer sig først og fremmest om midaldrende personer med ringe læsefærdigheder og med uddannelse efter grundskolen. Til gengæld har meget få unge uden uddannelse og med dårlige læsefærdigheder udbytte af deltagelsen.”

På baggrund af undersøgelsen og evalueringen kom der på ny fokus på området, og bred politisk enighed om at etablere et nyt og styrket undervisningstilbud til voksne der læser på et niveau, som ifølge OECD vurderes som utilstrækkeligt. Som der står i forslag til FVU-loven: ”Disse omkring 1,5 mio. voksne er i målgruppen for FVU.”

Fra 1. januar 2001 fik ”de gamle amter” ansvar for at udbyde og afholde FVU med den målsætning, at 28.000 voksne skulle deltage i FVU senest i 2003. På det tidspunkt blev målsætningen af mange vurderet som uambitiøs, set i lyset af målgruppens størrelse. Men tallet var kun alt for realistisk, for først i 2006/07 blev målet nået. I mellemtiden blev målsætningen i forbindelse med Velfærdsforliget i 2006 sat op til 40.000 kursister årligt, og den målsætning er endnu ikke nået.

Hvis man tæller unikke personer, har blot 79.000 personer deltaget i FVU i perioden 2001-2010. Det fremgår af evalueringen af FVU fra Evalueringsinstituttet (EVA)

Hvordan kan PIACC medvirke til en forskel

Mads Justsen, sekretariatschef i VUC-lederforeningen, skrev i 2009 i Voksenuddannelse om, hvad man kan bruge PIAAC til. Det er ikke fordi målinger kan give svar på alting, og at man selvfølgelig skal undgå at de bliver misbrugt til forhastede formål. Men uanset hvad, er evidensbaseret viden vigtig at have ved hånden i et komplekst samfund som vores, hvis man ønsker at træffe rationelle og saglige beslutninger om de fremtidige investeringer i uddannelse og efteruddannelse.

PIAAC vil i kraft af sit meget overbevisende fokus på koblingen mellem kompetencer og arbejds- og fritidsliv, få mere vidtrækkende betydning end SIALS. PIAAC er som skabt til samfund som vores, der i stigende grad interesserer sig for effekterne af uddannelse og som er optaget af, at skabe relevante uddannelses- og efteruddannelsestilbud, der kan bidrage til, at alle grupper i befolkningen har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne klare sig i videnssamfundet. Det handler om de almene kompetencer.

Mads Justesen forudsagde, at vi om fire år stadig ville stå over for meget store udfordringer i forhold til danskernes utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder, og at PIAAC vil nå frem til den konklusion, at der fortsat er mange danskere, som ikke har de basale færdigheder i orden. Den gordiske knude er ikke blevet løst, selv om FVU har været et skridt i den rigtige retning, og VUC har gjort sit og mere til, for at give voksne et kompetenceløft. Denne sidste sætning er næsten en beskrivelse af tingenes tilstand i dag efter PIACC.

undefined

Yderligere oplysninger:

Søren Fersløv Andersen, rektor, tlf. 3141 1700 eller sfa@kvuc.dk.

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.