Hf kursister: Ikke rigtigt at devaluere værdien af den blå hf-hue

KVUC, 20. maj 2016

I de aktuelle forhandlinger om en ny gymnasiereform diskuteres det, om den nuværende adgang fra den 2-årige hf til de lange videregående uddannelser på universitetet skal begrænses. På KVUC er stemningen blandt hf-kursisterne klar: Det vil være et helt forkert signal at sende. Rektor mener, det vil ramme mønsterbryderne, og at KVUC’s gode resultater taler for sig selv.

undefined

Foranlediget af de igangværende forhandlinger om en ny gymnasiereform har mange kursister på KVUC-kursister ganske markante synspunkter. Flere har givet udtryk for dem på KVUC’s Facebook side.

KVUC’s rektor, Søren Fersløv Andersen, har i bl.a. Altinget.dk pointeret, at han frygter, at reformudspillet vil ramme mønsterbrydere, fordi det som signal vil være en devaluering af hf-huens værdi. Ifølge Søren Fersløv Andersen vil det ramme mønsterbryderne hårdere end adgangskravet på 04.

- ”Hele 48% af KVUC’s hf-studenter tager en lang videregående uddannelse, og KVUC’s hf-kursister har et af landets højeste karaktergennemsnit. KVUC’s resultater taler for sig selv. Hf skal da fortsat åbne døre til alle videregående uddannelser”, lyder Søren Fersløv Andersens opfordringer til politikerne i de aktuelle forhandlinger om en ny gymnasiereform.

Her er et udpluk af, hvad tre hf’ere fra KVUC udtaler:

Jakob, 29 år: Tidligere soldat i Afghanistan: ”Det vil være spild af tid”. 

Efter 10. klasse fortsatte Jakob Miller på handelsskolen, men måtte på grund af koncentrationsbesvær droppe ud, efter kun få måneder. Efter en årrække som ufaglært i vindmølleindustrien og som soldat i Afghanistan begyndte Jakob på hf. Til sommer får han huen på og ønsker, at studere matematik og økonomi på universitetet. For Jakob ville forslagene om hf i gymnasiereformen betyde, at han ville komme endnu senere i gang med sin universitetsuddannelse: ”De fleste vil jo bare gerne videre, når de starter på hf, fordi de starter forholdsvis sent. Det være spild af tid at bruge et halvt år på at supplere fag, og derefter vente et halvt år mere på at blive optaget på et studie”.

Læs hele artiklen med Jakob

Martin, 39 år: Troede aldrig jeg ville få en gymnasial uddannelse

”Hvis ikke hf og VUC havde eksisteret, havde jeg aldrig fået en uddannelse”. Med en fortid som narkoman igennem mere end 13 år, har Martin formået at komme ud på den anden side med en hf-uddannelse og et karaktergennemsnitsnit på 11,6. Martin blev optaget på psykologistudiet på Københavns Universitet, og har nu valgt at læse til pædagog i Slagelse. For Martin gav studiemiljøet på hf plads til forskelligheder i forhold til personlighed, kompetencer og potentialer. ”Der var plads mig og min baggrund, og det gav mig lyst og mod på at gennemføre”.

Læs hele artiklen med Martin

Therese, 21 år: Droppede ud af gymnasiet: Dybt latterligt at de overvejer, om hf skal give adgang

For Therese Selchau var gymnasiet ikke nogen succesoplevelse, da hun måtte droppe ud grundet lave karakterer og dårlige oplevelser. I dag læser Therese hf enkeltfag på KVUC, hvor hun begyndte, efter hun droppede ud af gymnasiet med dårlige karakterer. For hende var hf en ny mulighed for at opnå drømmen om en videregående uddannelse. Med et gennemsnit på 10,8 har hun planer om, at starte på medicin til sommer. Derfor siger Therese, ”at det er dybt latterligt, at de overhovedet overvejer, om hf skal være adgangsgivende. For mig var det en ny chance for at opnå det, jeg gerne vil i livet”.

Læs hele artiklen med Therese

Vil du vide mere, have kontakt til KVUC’s rektor Søren Fersløv Andersen, eller en af de nævnte hf’ere, så kontakt kommunikationschef Søren Jensen, tlf. 30104197, sjen@kvuc.dk

undefined

Læs artiklen: PAS PÅ IKKE AT DEVALUERE HF-HUEN! 

læs mere om den 2-årige hf 

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.