KUU tilbyder nyt erhvervstema: Kommunikation og medier

KVUC, 20. maj 2016

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse tilbyder et nyt erhvervstema, 'Kommunikation og medier', der er rettet mod unge, der brænder for kreativ kommunikation via ord, film og fotos m.m.

undefined

Er man under 25 år, har afsluttet 9. eller 10. klasse og har lyst til at arbejde med kommunikation og medier, kan man nu starte på KUU's nye linje 'Kreativ kommunikationsassistent' under KUU's nye erhvervstema 'Kommunikation og medier'. Der er holdstart august 2016 og tilmeldingen er i gang.

På uddannelsen lærer man, hvordan man kan kommunikere budskaber ud til bestemte målgrupper via en bred vifte af forskellige medier og lærer f.eks. at formidle budskaber og historier via ord, foto, slogans, film, lyd m.m. 

Undervisning med fokus på både teori og praksis

Uddannelsen tager to år, og man kommer til at gå på et fast hold, hvor man både har en lærer og en kontaktperson, som guider én gennem uddannelsen.

Hverdagen på uddannelsen vil veksle mellem teori og praksis, så man eksempelvis lærer, hvordan man kommunikerer via forskellige medier, hvorefter man selv skal producere billeder, film eller lignende.

fag på linjen

Man vil blive undervist i dansk og formidling, som afsluttes på D-niveau. Man vil desuden have mulighed for at forbedre sit niveau i matematik og evt. tage 9. eller 10. klasses prøven i matematik.

Derudover vil man bl.a. kunne få undervisning i fag, der berører brug af digitale koncepter og sociale medier i virksomhedssammenhæng, mundtlig og skriftlig kommunikation, grafisk retorik, målgruppeanalyse, hjemmesideopbygning og markedsføring m.m.

Produktionsskolen k-u-b-a* på Østerbro

Uddannelsen i 'Kreativ kommuniaktionsassistent' foregår på Produktionsskolen k-u-b-a*. Skolen ligger centralt på Øster Farimagsgade i København. Ud over eleverne på den Kombinerede Ungdomsuddannelse går der ca. 170 produktionsskoleelever på skolen.

Eleverne på den Kombinerede Ungdomsuddannelse går på et værksted/hold for sig selv, men har mulighed for deltage i fælles kulturarrangementer, fredagscafeer og fester sammen med skolens andre elever.

Jobs bagefter

Efter endt uddannelse får man titlen 'Kreativ kommunikationsassistent' og kan varetage alsidige jobfunktioner som assistent i virksomhedskommunikation på de sociale medier, virksomheds-storytelling, markedsføring, planlægning og udførelse af kampagner, opbygning af hjemmesider, produktion af små film, billeder, lyd og tekst til hjemmesider og sociale medier.

undefined

Læs mere på KUU's hjemmeside

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.