Kursister fortæller deres historier

Pressemeddelelse, 13. august 2013

KVUC har netop udgivet magasinet  “#storyofkvuc” med fem personlige fortællinger fra kursister med tilknytning til KVUC. Magasinet er et led i en længerevarende indsats, som KVUC iværksætter i 2015.

Magasin

“Vi tror på, at det kan motivere og inspirere andre unge voksne at høre personlige fortællinger om de mange forskellige muligheder, der er for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og søge at realisere sine drømme. Også selvom man måske er stødt på den ene eller anden barriere tidligere i sit liv, sin uddannelse eller sit job”, fortæller Søren Fersløv Andersen, rektor på KVUC.

De fem personlige fortællinger i magasinet er:

  • Elektrikeren Casper, der blev fanget i finanskrisen og problemer med ryggen, og som i dag uddanner sig videre mod statskundskab eller et job som lærer
  • Balletdanseren Stephanie på Det Kongelige Teater, der i pausen mellem forestillingerne altid har materialerne klar fra undervisningen på hf flex
  • Den pakistanske pige, Habiba, der kom til Danmark i 2006, gennemførte grundskole og hf på syv år og i dag læser økonomi på universitetet
  • Bowlingteknikeren Carsten, der er droppet ud af gymnasiet to gange, og som aldrig troede, han ville få den blå hf-hue på, men fik det i juni 2015
  • Volleyball-landsholdspilleren Nicolai, der både vil gøre karriere i sin sport og sikre sin fremtid via uddannelse - og som drømmer om en adgangsbillet til idrætsstudiet.

Historier skal inspirere

KVUC har i 2015 startet arbejdet med at etablere og udbrede de personlige fortællinger.

"Vi er begyndt at interviewe en række kursister og bringer længere interviews på KVUC’s hjemmeside og på sociale medier. Det er vores plan at fortsætte og udvikle indsatserne i de kommende år. Vi vil gerne engagere unge voksne i at dele erfaringer med hinanden. Vi tror på, at det er er et vigtigt bidrag i indsatsen for, at alle unge voksne kommer i uddannelse og arbejde", fortæller kommunikationschef Søren Jensen.

Alle kursist-fortællinger lanceres på KVUC's hjemmeside og deles bl.a. på Facebook  og Twitter via #storyofkvuc. Magasinet kan findes i vejledninger, på biblioteker og jobcentre. Der er desuden lavet to videoer med de to hf flexkursister, Stephanie og Nicolai, som er lanceret på KVUC’s hjemmeside og YouTube.

Læs magasinet.

Mere information
Vil du vide mere, eller ønsker du kontakt til en af de interviewede kursister, så kontakt kommunikationschef på KVUC Søren Jensen, tlf. 3010 4197, sjen@kvuc.dk.

Læs flere nyheder fra KVUC

#Storyofkvuc

  • "At tage en hf kan skabe nogle drømme"

    Martin har formået at bryde ud af et liv som stofmisbruger - og bruge sine erfaringer positivt. I dag fortæller han sin historie, bl.a. i en bog og gennem foredrag, hvor han inspirerer andre til at følge deres drømme. Martin har taget en hf på KVUC og læser nu til pædagog.

    Læs interviewet med Martin
  • "Jeg synes, jeg har gjort store fremskridt med sproget. Det er jeg stolt af”

    Ingrid Gellert har taget et intensivt og målrettet sprogforløb på KVUC, som har rustet hende til at føre sine drømme ud i livet. For to et halvt år siden forlod hun Brasilien og driver i dag sin egen butik med lækre brasilianske kager. At kunne tale om kager på dansk er i dag ikke noget problem!

    Læs interviewet med Ingrid
  • ”Jeg tror, de tænkte ’Arh Ferhat, du er familiefar og oppe i alderen. Skal du nu til at gå i skole?’

    Ferhat Kilic skulle bare køre taxa en kort periode, mens han fandt ud af, hvad han ville. 12 år gik, før han fandt ud af det. Efter et intensivt år på KVUC er han nu i gang med socialrådgiveruddannelsen - de mange skæbner han mødte på sine taxature gennem byen inspirerede ham.

    Læs interviewet med Ferhat
  • "Jeg fik lov til at være stolt af, at jeg forsøgte at lære noget"

    Ume Habiba Hussain havde aldrig gået i andet end koranskole, da hun i 2006 kom til Danmark. Her gennemførte hun den danske grundskole og hf på syv år. I dag kan hun forsvinde i timevis ind i en verden fuld af formler og tal.

    Læs interviewet med Habiba
  • "Volleyball er ikke en stor sportsgren i Danmark, så uddannelse er vigtigt"

    Han har spillet volleyball i fire år og er nu aktuel på det danske landshold. Nicolai Houmann har haft en bold i hånden det meste af sit liv, men i fremtiden er det fysikken fra hf flex på KVUC, han får brug for. Det er svært at leve af volleyball i Danmark.

    Læs interviewet med Nicolai
  • ”Det har været ekstremt vigtigt, at jeg har haft en mentor på KVUC, som jeg kunne ringe til."

    Louise har taget hf i sit eget tempo og har løbende haft en mentor, hun kunne tale med, hvis presset alligevel føltes for stort. Det var det, der skulle til efter en svær folkeskoletid og mange år med angst og depression. Louise er kommet ovenpå - og er ganske tæt på at gennemføre en fuld hf.

    Læs interviewet med Louise
  • ”Hvis bare jeg kan hjælpe en ud af hundrede mennesker videre, så har jeg gjort en forskel”

    Michelle er vokset op i et ghettoområde og har haft en problemfyldt og turbulent barndom. Hun brød mønsteret og vendte nederlagsfølelse til succes. Nu vil hun hjælpe andre med at gøre det samme og har læst socialrådgiverpakken på KVUC. Næste stop er uddannelsen til socialrådgiver.

    Læs interviewet med Michelle
  • "Jeg vil aldrig udelukke muligheden for en uddannelse. Det er rart at få den hue på"

    Basketball fylder lige nu i 20-årige Anemone Scheels liv. Men hun drømmer om at læse kommunikation, når sportskarrieren en dag er slut. Derfor bringer hun sit online studium på hf flex med sig verden rundt.

    Læs interviewet med Anemone
  • "På hf får man rammerne, men det er dig selv, der skal fylde dem ud"

    Carsten Lhjungmann passede ikke ind i gymnasiet og droppede ud flere gange. Nu mange år senere og efter et uheldigt møde med en bowlingmaskine har han fået hue på - den blå passede ham bare bedst! Carsten har taget en fuld hf på KVUC og blev student i sommeren 2015.

    Læs interviewet med Carsten
  • "Jeg sidder og læser, så er jeg oppe og danse, og så sidder jeg og læser igen"

    Svanekostume, balletsko og bøger i pauserne er hverdag for 22-årige Stephanie Sahlgren, som er balletdanser på Det Kongelige Teater. Hendes plan er at gennemføre sit online hf-studium på KVUC og sikre fremtiden.

    Læs interviewet med Stephanie
  • “I starten løb jeg op og ned ad gangene, når vi havde fem minutters pause”

    Casper har skiftet jobbet som elektriker ud med et hf-studium på KVUC - en forandring som har sat gang i fremtidsdrømmene, men som også har krævet tilvænning.

    Læs interviewet med Casper
  • ”Jeg synes faktisk, det er godt klaret, at jeg er kommet hertil”

    Morten er en af de første kursister på det særlige forløb hf inklusion. Han er 20 år og har Asbergers syndrom. Efter hf er drømmen en videregående uddannelse inden for IT.

    Læs historien om Morten

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.