Den blå hue vandt over bowlingmaskinen

30. juni 2015 #storyofkvuc

I 1999 droppede Carsten Lhjungmann ud af gymnasiet for anden gang. Der var ikke plads til ham. Han tilbragte de næste år med kegler, strikes og bowlingkugler, indtil en bowlingmaskine næsten tog livet af ham. Til sidst fik han huen – den blå passede ham bare bedst.

Gymnasiet og ham passer aldrig sammen. Der mangler en faktor i ligningen. To gange forsøger han. Begge gange dropper han ud.

”Det var det der med, at jeg dengang slet ikke var så social, som jeg er nu. Jeg havde mest af alt lyst til at være for mig selv. Det var ikke mig at være på sådan en uddannelse, hvor man var ufattelig social. Jeg endte med en mindre depression”, siger Carsten Lhjungmann ærligt.

Rigtig mange ting har ændret sig siden. Det er det hvide stof, der lyser op ved siden af den blå hf-kant på hans hue, den smittende latter og de varme øjne beviset på.

Livet mellem bowlingbanerne

I 2013 møder han igen skolesystemet, da han starter på hf. Det betyder et farvel til det faste job med bowlingmaskiner, jublende gæster og tætte kolleger, han som bowlingmaskinetekniker og teknisk chef i ni år har været en del af.

Han har sovet i bowlinghallerne, repareret maskinerne og sprayet de blå og røde bowlingsko i en verden, hvor alle kender alle, og bowlingkuglens lige linje mod keglerne driver værket. Kærligheden til verden med bowling får ham til at fortsætte på deltid ved siden af hf. Men en dag går det galt. Carsten Lhjungmann sidder fast i en af maskinerne bag bowlingbanerne.

”Det var først, da jeg var ved at blive kvalt, at jeg kom ud af maskinen”

”Det var lidt alvorligt. Det var først, da jeg var ved at blive kvalt, at jeg kom ud af maskinen. Jeg sad totalt fast. Min trøje sad fast. Det var ret stærkt arbejdstøj. Så begyndte trøjen at klemme om halsen. Pludselig fik jeg revet mig fri. Det var de der ekstra kræfter, der kom med adrenalinen”, siger han og uddyber med et stort smil:

”Der klemte jeg nogle nerver i hånden. Så sagde min kone: ”Det gider vi ikke mere. Nu er det slut”. - Jeg har et sted, hvor det stadig gør ondt. Jeg havde klemt to nerver, så der var tre fingre, jeg ikke havde nogen følelse i.”

”På hf’en får man rammerne, men det er dig selv, der skal fylde dem ud”

Med den oplevelse slutter ni år i bowlingbranchen og Carsten Lhjungmann helliger sig familien, den lille nye datter, Anne Lykke, og målet om den blå hue, hvor han pludselig oplever, at ligningen fra gymnasietiden falder på plads.

Carsten med sin datter”Det her er en voksenuddannelse, og den er dit eget valg. Jeg er meget til faste rammer. Her er det meget faste rammer, hvor man stadig selv tager ansvar. På hf’en får man rammerne, men det er dig selv, der skal fylde dem ud. Du skal selv lave, hvad der skal være inde i kasserne”, siger han og uddyber:

”Lærerne siger: ”Her har du de værktøjer, du kan bruge. Her har du de ting, du skal have proppet ind i kasserne. Hvordan du vil gøre det, og hvordan du vil placere det, det er op til dig”.

”Jeg troede, at jeg ville være meget tæt på ikke at få huen”

Øjnene stråler, og blikket er fast. Det er kun en dag siden, at Carsten Lhjungmann har fejret sidste eksamen med den traditionsrige bustur, hvor kursisterne samles en sidste gang til snak om eksaminer og karakterer.

Blikket flakker men finder ro, da øjnene tankefuldt retter sig mod huen. Det bliver tydeligt, hvor meget, der har været på spil for ham, da han ydmygt forklarer:

”Jeg troede jo, at jeg ville være meget tæt på ikke at få huen. Men det var fantastisk, at jeg i hele eksamensperioden bare kunne se, at gennemsnittet blev højere og højere i forhold til, hvad jeg forventede. Nu har jeg så endelig fået huen på”.

Ansigtet giver sig og bliver til et bredt smil. Stemmen er fast, da manden med drømmen om at blive folkeskolelærer, til sidst tilføjer:

”Nu har jeg endelig fået den der hue, som mine forældre og mine søstre troede, jeg aldrig ville få. Jeg sagde til dem, at for ti år siden, så troede jeg aldrig, det kunne lade sig gøre for mig. Ingen skal sige noget! Det føles så godt!”

KVUC ønsker Carsten Lhjungmann og alle de andre blå huer tillykke.

Skrevet af: Nina Storgaard Albertsen, KVUC Kommunikation

Fakta om Carsten
- Blev født i 1980 på Als
- Droppede i 1999 ud af gymnasiet for anden gang og sejlede herefter med skoleskibet Georg Stage
- Bor nu i Nordvest med sin kone og sin 2,5 år gamle datter
- Startede i 2013 på hf på KVUC
- Blev student d. 23.6.15
- Planlægger at starte på læreruddannelsen i 2015.

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.