"Jeg forstår virkelig godt nu, hvorfor man skal gå i skole"

#storyofkvuc, 11. maj 2017

Herle er 28 år og går på avu på KVUC. Skole og uddannelse har altid været forbundet med nederlag og udfordringer i Herles liv. Men efter seks års arbejde i forskellige stillinger inden for Jensens Bøfhus, kunne hun mærke, at hun havde brug for at komme tilbage i skole.

Du kan også komme videre i uddannelse. Tal med en vejleder og find det forløb, der passer til dig.

Læs mere om aVU og book tid til vejledning

undefined

”Det giver så meget mening for mig at gå i skole nu. Jeg vil gerne komme til alle timerne og få det hele med. Og jeg kan slet ikke overskue det, hvis jeg er syg. For så er der jo noget jeg ikke har fået med – det bryder jeg mig ikke om”.

Herle er 28 år og begyndte på avu på KVUC i januar 2017. I timerne på KVUC suger Herle al den viden til sig, der bliver serveret. Og det stresser hende lidt, at avu-forløbet er så effektivt struktureret, at der ikke er tid til at grave sig ned i alle detaljerne i de fag, hun skal igennem på 9. og 10. klasses niveau.

Herle har allerede et længere arbejdsliv bag sig, bl.a. med forskellige lederstillinger inden for Jensens Bøfhus på CV'et. Men for nogle år siden kunne hun pludselig mærke, at stillingerne på Jensens Bøfhus ikke længere udfordrede hende nok, og at der skulle ske noget nyt. Men det var et stort skridt for hende at komme til den erkendelse, at hun skulle tilbage på skolebænken for at realisere sig selv og sine drømme. For det har ikke altid hverken været nemt eller givet mening for Herle at gå i skole.

En kvik pige i specialklasse

”Jeg har altid meget gerne ville være god til alting, men jeg har altid haft det ret svært i skolen før i tiden”, fortæller Herle. Hun bor i København i dag, men er oprindeligt fra Svendborg på Fyn, hvor hun er vokset op. Her gik hun på privatskole fra børnehaveklasse til 7. klasse.

”Det var på mange måder en fin skole, men det var også en hård skole. Der var en vis standard, der skulle opfyldes på den skole. Og dem der ikke kunne opfylde den, deriblandt mig, kom i specialklasse og skulle have noget specialundervisning. Så jeg blev fx fritaget fra tysk for at have færre fag at koncentrere mig om. Det var rigtigt godt for mig, men jeg nåede bare aldrig rigtigt at komme efter de andre fag fagligt alligevel.”

Når Herle fortæller, hvordan hun perfektionistisk og målrettet tygger sig igennem fagene på avu i dag, kan det være svært at forestille sig, at hun nogensinde skulle have haft svært ved skolen. Det kan også undre Herle for, som hun siger, har hun faktisk altid været en ret kvik pige. Men hun kan også samtidig se forskellige gode grunde til, at hendes forhold til skole udviklede sig, som det gjorde.

Personlige tragedier

Når Herle tænker tilbage på sin skoletid, kan hun se at det særligt begynder at gå ned ad bakke for hende fagligt fra omkring tredje klasse, efter at hendes forældre bliver skilt.
”Jeg kunne sagtens følge med op til tredje klasse, men efter de blev skilt begyndte der at ske en forandring for mig. Jeg ved ikke præcis om det lige var det, der gjorde, men det begyndte i hvert fald at blive svært for mig i skolen derefter”, fortæller Herle.

Men de personlige tragedier bliver kun mere voldsomme, da hun i sommerferien inden 7. klasse mister sin storebror.

”Det var selvmord, så det var jo meget voldsomt”, fortæller Herle. Og det ryster hende selvfølgelig at miste sin bror på den måde, men hun fortæller også at der sker positive ting for hende efter hans død.  ”Der skete et eller andet med mig derefter. Jeg udviklede mig meget i årene efter både psykisk og fysisk. Jeg havde været lidt bagudviklet i lang tid og pludselig tog min udvikling fart”.

”Alt med skole var bare no-go”

Men selvom Herle udvikler sig meget, bliver de sidste år af hendes folkeskoletid alligevel en lidt kaotisk omgang. Hun flytter skole i 7. klasse og begynder på efterskole i 9. klasse, men blot for at droppe ud et par måneder efter, fordi niveauet bliver for højt. Hun tager derfor 8. klasse om igen på en anden skole og får endelig folkeskolens afgangseksamen i hus.

Derefter tager hun på designskole på Nykøbing Falster, hvor det er meningen at hun skal få sin 10. klasse, så hun kan komme videre ind på hf. Men her bliver det faglige niveau igen for højt til hende, og hun vælger bare at afslutte de kreative fag på skolen.

”Når jeg ser tilbage har uddannelse altid været forbundet med udfordringer eller nederlag for mig. Alt med skole var bare no-go. Jeg har altid følt mig presset i skolen og følt jeg ville få svært ved at lykkes med de ting jeg gerne ville” siger Herle. ”Samtidig har jeg en familie,  hvor næsten alle er selvstændige, så jeg har samtidig også fået at vide hjemme, at skole heller ikke var så afgørende i forhold til, at nå det man gerne ville”, tilføjer Herle og understreger, at hun ellers ikke har manglet opbakning hjemmefra.

En ny start på Jensens Bøfhus

I nogle kaotiske år med forskellige uddannelser og en lidt udsvævende livsstil, får Herle afsluttet grundforløbet på levnedsmiddelskolen som kok og konditor/bager. Og mens hun leder efter en læreplads, får hun job på Jensens Bøfhus.

”Dér fik jeg nærmest en ny familie, og jeg droppede samtidig det meste af min vennekreds og min ekskæreste, som havde fået en dårlig indflydelse på mig. Der begyndte jeg virkelig at få et fedt liv igen, efter at have været igennem en masse lort”.

Hun bliver hurtigt én af de gode på restauranten og bliver efter seks måneder forfremmet til leder. Herle dropper at finde en læreplads og ender med at være i koncernen i seks år, hvor hun det sidste års tid flytter til København og arbejder som souschef-aspirant i  Jensens Bøfhus på Amagerbrogade.

”Det var nogle gode år, men pludselig kunne jeg bare mærke at der skulle ske noget nyt”, understreger Herle. 

En åbenbaring

Herle begynder så småt at drømme om at få en videregående uddannelse og handler til sidst på det: ”Det var efter et halvt år som ledig, at det pludselig gik op for mig, at jeg ville tilbage på skolebænken igen. Og jeg ville for en gang skyld starte på det niveau, der svarede til, hvor jeg var rent fagligt”, siger Herle. 

”Jeg havde bare ikke set det som en mulighed at starte forfra i skolen igen. Både pga. mit anstrengte forhold til skole, og fordi jeg i en lang periode havde prøvet at tjene ret godt og boede et sted, hvor det ikke ville kunne lade sig gøre kun at være på SU. Men når motivationen er der, så kommer der jo også nogle løsninger – og nu går jeg her”, siger Herle med et stolt smil.

I princippet behøver Herle ikke at tage avu for at kunne komme ind på hf, da hun har sin afgangseksamen fra folkeskolen. Men hun kan mærke, at hun har brug for at starte på sin uddannelse med overskud denne gang: ”Hvis jeg startede på hf i dag, ville jeg få stress og droppe ud, og det gider jeg ikke at udsætte mig selv for igen. Det har været en kæmpe åbenbaring og stor lettelse for mig, at give mig selv lov til at bruge den tid, jeg har brug for, i stedet for at skulle presse mig igennem alt muligt, jeg har vildt svært ved.”

Udvikling i ro og mag

Herle har mange drømme og idéer til uddannelse efter hf, men hun er også åben for, at der kan ske meget med hendes ønsker i løbet af uddannelsen.

”Jeg har lige nu øje på uddannelsen 'Music Management' på musikkonservatoriet. For jeg elsker musik, og jeg går meget efter det, der giver mig en god følelse, for jeg har ikke haft det dér kald om, hvad jeg skulle, 'når jeg blev stor'”, griner Herle. ”Så det kunne også blive journalistik eller biologi, jeg begynder at læse. Men det vigtigste for mig lige nu er bare at tage tingene i mit eget tempo og komme videre på hf.”

Herle kan også mærke at hun har fået et andet syn på skole og uddannelse i dag:
”Jeg forstår virkelig godt nu, hvorfor man skal gå i skole og lære nogle grundlæggende ting. Jeg er overbevist om, at det er vigtigt at blive præsenteret for en masse viden i løbet af sit liv – og ikke nødvendigvis for at bruge det hele til noget konkret, men også for at finde ud af , hvad der interesserer én. Det har jeg i hvert fald brug for nu, for at kunne finde ud af, hvad der er vigtigt og spændende for mig. Og det glæder jeg mig til”.

Skrevet af Cecilie Blichfeldt-Lauridsen, KVUC Kommunikation

 undefined

LÆS FLERE NYHEDER FRA KVUC

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.