Det er aldrig for sent. Nogensinde.

5. november 2015 #storyofkvuc

Når folk spørger, hvordan Jane Jacobsen som 50-årig mor til tvillinger orker at læse videre, er hendes svar: Orker jeg at lade være? I 1970’erne sad hun på bagerste række i folkeskolen. På KVUC gik det op for hende, at hun elsker at studere. Nu læser hun til sygeplejerske.

Jane

Jane Jacobsen er svær at aldersbedømme. Øjnene spiller, smilet smitter og hun bevæger sig så adræt og energisk, at hun lige så godt kan være 30 som 40 som 50 år. Men på fødselsattesten står der 1965. Sidste år tog hun ’sygeplejerskepakken’ på KVUC, og nu læser hun til sygeplejerske.

”Når folk undrer sig over, at jeg orker at læse videre, siger jeg: Orker jeg at lade være? For mig er uddannelse også en investering i mit arbejdsliv. For hvad er alternativet til at uddanne mig? Jamen, det er jo måske at ende nedslidt som 60-årig af hårde arbejdsstillinger som sosu-assistent i hjemmeplejen. Som sygeplejerske er der meget bedre muligheder for at kunne drosle ned og passe på sig selv rent fysisk. Så for mig er min uddannelse også en investering, der kan give mig mere frihed i mit arbejdsliv,” forklarer Jane Jacobsen.

Jobtilbud gav næring til en gammel drøm om at blive sygeplejerske

Jane Jacobsen har taget sin uddannelse drypvist gennem livet. Hun gik på EFG og blev butiksuddannet efter folkeskolen, så fik hun sine to døtre og da hun var i 30’erne uddannede hun sig til sosu-assistent. Som 40-årig fik hun tvillinger og blev dagplejer, for at kunne passe børnene hjemme. Men efter syv år som dagplejer besluttede hun sig for at vende tilbage til sosu-verdenen og fik et vikariat i hjemmeplejen i Køge. Det var her, hun igen fik næring til sin gamle drøm om at blive sygeplejerske.

”De dygtige hjemmesygeplejersker og den professionelle sparring, vi havde med dem, inspirerede mig. Vi havde et virkelig godt samarbejde, og jeg kan huske, at jeg tænkte, ’jeg vil også være hende, de alle sammen ringer til’. Så da de tilbød mig et fast job som sosu-assistent tænkte jeg: Nej, nu må det ske. Nu er det nu. Det er nu, jeg skal læse til sygeplejerske,’” fortæller Jane Jacobsen, der stadig arbejder hver anden weekend i hjemmeplejen for at tjene ekstra penge til familien ved siden af sin uddannelse.

Hf-fagene trækker linjer til livet som sygeplejerske

Jane Jacobsen begyndte på KVUC’s sygeplejerskepakke, som er adgangsgivende til sygeplejerskeuddannelsen.

”Alle på holdet var der, fordi vi gerne ville søge ind på uddannelsen. Det betød også, at lærerne i fagene målrettede undervisningen. I psykologi sagde læreren tit ’når I skal ud og være sygeplejersker, så kan I bruge det og det’, og i engelsk havde vi fx tema om sygepleje i England. På den måde tror jeg, der er et andet fokus end på de almindelige hf-kurser,” forklarer hun.

Dælenædeme et hårdt år

Holdet havde 32 timer om ugen, og så var der lektier oveni.

”Det var dælenædeme et hårdt år! Jeg springer ikke over, hvor gærdet er lavest, og jeg har godt nok været træt indimellem. Ofte satte jeg mig til at lave lektier klokken 21, når mine tvillinger på ni år var puttet. Nogle gange knoklede jeg med bøger og opgaver til klokken to om natten,” fortæller Jane Jacobsen, der sender en venlig tanke til sine børns mormor, der har hjulpet og ordnet hjem og vasketøj undervejs, så hun har kunnet få det hele til at hænge sammen.

I løbet af de første uger på KVUC fik Jane Jacobsen sammen med de andre kursister testet sin læsehastighed og stavning, og det blev en øjenåbner.

”Jeg var faktisk rystet over, hvor dårligt jeg stavede. Det med endelser og tegnsætning var langt væk,” forklarer hun.

Derfor fik hun et intensivt ekstraforløb med eneundervisning en gang om ugen i seks uger.

”Det gav mig et kick. Jeg var vild med det, og syntes at jeg blev dygtig til at skrive dansk,” siger hun.

Jeg har aldrig set mig selv som skoleminded

Lektierne var faktisk sjældent en pine, for hun opdagede meget hurtigt, at hun var rigtig god til det.

”Og det var stort for mig. For jeg har hverken haft gode skoleoplevelser i folkeskolen eller på EFG. Men her fandt jeg pludselig ud af, at jeg rent faktisk kunne, og at jeg også kunne gøre det virkelig godt. Jeg har aldrig set mig selv som skoleminded eller boglig, og jeg er heller aldrig blevet opfordret til at arbejde for det af mine lærere, så det var virkelig inspirerende pludselig at føle, at det med at være boglig var lige mig,” siger hun.

7-tal var den største sejr

Fra dag ét på KVUC havde hun taget beslutningen om at sidde på første række.

”I folkeskolen sad jeg altid og gemte mig nede på bagerste række. Det skulle være slut,” siger hun.

Jane foran paternosteren

Især engelsktimerne var en overvindelse. Hun kom nogle gange til timerne med en stor klump i halsen og kæmpede med gloser og grammatik. Til eksamen var hun rystende nervøs.

”Jeg var virkelig ved at dø indvendig til den engelskeksamen. Jeg kom op i ’American Psycho’ jeg endte med at få et 7-tal. Det var jeg helt oppe og køre over. Jeg havde fået 10 og 12 i dansk og psykologi, men det 7-tal i engelsk er simpelthen min største succes. For mig viser det, at man kan alt, hvis man er flittig og arbejder hårdt,” siger hun.

Nåååårh, er det bare proteinsyntesen

For et par uger siden begyndte hun på sygeplejerskeuddannelsen og kan allerede mærke, at hun er oppe i gear fagligt. Allerede i den første biologitime på sygeplejerskeuddannelsen, kunne hun fiske viden fra sine biologitimer på hf frem.

”Vi havde om proteinsyntesen, og den kunne jeg huske fuldstændig klokkeklart. Sidste år i biologi lavede jeg nemlig et projekt med to andre om lige præcis dén. Hvis ikke jeg havde haft den viden på forhånd, tror jeg, at jeg var løbet skrigende bort fra forelæsningen, for så havde jeg ikke haft en chance. Det går stærkt på sådan et studie, men jeg føler mig klædt godt på,” siger hun.

Drop at være bedrevidende og mor-agtig

Hun har været en af de ældste både på KVUC og sit nye studie.

”Det er ikke fordi jeg føler mig gammel, men jeg har tænkt meget på det med min alder i begyndelsen, da jeg begyndte på KVUC og nu på mit nye studie. Men efter et stykke tid betyder det jo ingenting,” forklarer hun.

Hun har vænnet sig til at have studiekammerater på sine børns alder og har fra starten lavet en regel for sig selv.

”Man skal lade være med at være bedrevidende, fordømmende og blande sig på en moragtig måde. Når man er 20 år, skal man have lov at være 20 år. ”

Nørder sygepleje med sin voksne datter

Hun har et vigtigt budskab til andre, der langt inde i deres arbejdsliv og overvejer at tage en uddannelse: Gør det.

”Jeg er ikke færdig med at lære og udvikle mig. For mig er det overhovedet ikke tabubelagt at gå i gang med en ny uddannelse. Det er ikke for sent. Nogensinde. Man skal ikke være bange for at sætte sig ned og gå i gang med at lære noget nyt,” siger Jane Jacobsen, der ud over sine tvillingedrenge har to voksne døtre på 22 og 26 år, der begge læser på universitetet. Den ene er lige blevet kandidat og den anden læser medicin.

”De synes, jeg er sej. Og nu har min yngste datter, som læser medicin, og jeg fået en ekstra fælles interesse: Vi snakker sygepleje, så alle andre i familien bliver virkelig trætte af at høre på os,” siger hun med sit smil, der er smitsomt.

Skrevet af: Signe Tonsberg, freelancejournalist

 undefined

Fakta om Jane:

  • Født på Nørrebro i 1965 og opvokset i Ølstykke
  • Mor til to døtre på 26 og 22 år og tvillingedrenge på ni år
  • Færdig med folkeskolen i 1982
  • Uddannet sosu-assistent i 1997
  • Arbejdede som dagplejer i syv år fra 2006-2013
  • Vikariat i hjemmeplejen i 2014
  • Tog sygeplejerskepakken på KVUC i 2014/15
  • Begyndte på sygeplejerskeuddannelsen i sommeren 2015

undefined

Læs flere nyheder og historier fra KVUC

 

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.