Rejsen fra bageste række i folkeskolen til forreste på KVUC

#storyofkvuc, 25. november 2016

Martin Boldsen læser på den 2-årige hf på KVUC. Han kunne i mange år ikke se fidusen i skole og uddannelse. Han skulle bare hurtigt have det overstået for at komme ud og stå i butik og tjene nogle penge. Men så begyndte nogle større drømme at tegne sig, som ikke kunne realiseres uden om skolebænken.

undefined

”Jeg har aldrig kunnet lide at gå i skole. Det har aldrig sagt mig så meget. Så i folkeskolen var jeg den, der sad på bageste række og var urolig og snakkede i timerne – og blev sendt uden døren” tilføjer Martin med et skævt smil. 

Martin er 22 år og læser på den 2-årige hf på KVUC. Når Martin fortæller om sin tidligere skoletid på Fyn, kan man ikke umiddelbart se Martin for sig som en uromager, som han sidder dér rolig og velovervejet og taler. Men som Martin fortæller, er der også sket meget. fra han stoppede på efterskole som skoletræt dreng, til han begyndte på KVUC. 

Aldrig fan af skolen

Martin har boet og gået i skole på Fyn det meste af sit liv. I skolen gik det som sagt mest op i uro og ballade for Martin, og én af grundene til at skolen ikke var et hit, var bl.a. at Martin havde skrive- og læsevanskeligheder. Derfor valgte Martin også at afslutte sin skolegang med to år på en efterskole for unge med de samme udfordringer.

”Det var rart at gå i skole sammen med andre, der havde samme problem som én selv”, pointerer Martin, men understreger dog også at han på ingen måde blev fan af skolen ved at gå på efterskole.

”Så da jeg var færdig på efterskolen, ville jeg bare have en kort uddannelse, så jeg hurtigt kunne komme ud og tjene nogle penge”.

Martin valgte derfor at tage en hg, hvor han efterfølgende fik en elevplads i en butik.

"Butiksjobbet var faktisk pissekedeligt"

”Jeg kunne egentlig ret hurtigt mærke, at butiksjobbet ikke var så spændende, som jeg havde troet – det var faktisk pissekedeligt”, griner Martin.

Men Martin holder ud i de to år elevpladsen varer og beslutter sig også for at give butiksarbejdet en sidste chance bagefter. Så han søger et job i Samsøe Samsøe på Købmagergade og får jobbet og flytter til København. Men efter et år i Samsøe Samsøe må han kapitulere.

”Jeg måtte bare erkende, at det altså ikke var noget for mig at stå i butik. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg blev udfordret nok mentalt ved at stå dér bag disken dag ud og dag ind og hyggesnakke med mine kolleger” forklarer han.

Til gengæld var motivationen for at komme i gang med at studere blevet vakt – særligt efter at en drøm var begyndt at materialisere sig i hovedet på Martin.

undefined

Fra butik til arkitekt

”Jeg har altid været ret flyvsk og aldrig tænkt særlig langt ud i fremtiden i forhold til, hvad jeg gerne ville bruge mit liv på. Men før eller siden må man jo begynde at tænke lidt længere frem”, filosoferer Martin.

Og det var i hvert fald, hvad han begyndte på under de kedelige vagter i butikken.

”Jeg begyndte at have en stigende interesse for design og arkitektur, mens jeg arbejdede i butik. Men når jeg tænker over det, har interessen nok altid været der – jeg har bare aldrig tænkt så meget over det. Så da jeg kunne mærke, at motivationen for at studere var kommet tilbage, kastede jeg mig ud i det”.

Så Martin begyndte på KVUC i sommer for at tage en hf, så han bagefter kan søge ind på arkitektuddannelsen.

Tilbage på skolebænken

Efter at være begyndt på KVUC kan Martin mærke, at der er meget, der har ændret sig siden sidst, han gik i skole.

”Nu sidder jeg på forreste række og tager notater til timerne for at være godt forberedt til eksaminerne. For hvis jeg skal kunne komme ind på arkitektuddannelsen, skal jeg have et højt snit, når jeg bliver færdig. Og jeg har stadig mine læse- og skrivevanskeligheder, så jeg ved også, at det vil kræve noget ekstra af mig”.

Men Martin kan også mærke, at det er blevet nemmere at stramme sig an efter nogle år væk fra skolebænken.

”Jeg er blevet mere moden nu – og nu ved jeg, hvad jeg stræber efter. Og så har jeg fundet ud af, at det er vigtigt for mig at beskæftige mig med noget, der rent faktisk interesserer mig – noget der gør mig glad. Nu har jeg prøvet at arbejde nogle år med noget, jeg ikke syntes var særligt sjovt – og det har jeg ikke lyst til igen”, slår Martin fast.

”Men jeg kan da godt mærke skoletrætheden lure inde bag ved” tilføjer han – ”men nu er jeg i hvert fald klar over, hvad der venter, hvis jeg ikke tager mig sammen”.

"Jeg vil gerne ramme den rigtige uddannelse nu"

Martin går målrettet efter arkitektdrømmen lige nu. Men han vil også gerne være sikker på, at han vælger rigtigt ved at gå efter arkitektuddannelsen, så han overvejer at komme i praktik ved en arkitekt, så han kan snuse lidt til faget allerede. For som han siger, vil han helst ikke begynde på en uddannelse, han senere dropper ud af:

”Jeg vil meget hellere bruge tid på et praktikforløb end at starte på uddannelsen og så måske køre død i løbet af det første semester. Jeg vil rigtig gerne ramme rigtigt nu i forhold til uddannelse – for jeg vil helst studere, mens jeg stadig er ung”.

Martin synes dog ikke, at det vil være nogen skam at ændre planer i forhold til sine drømme:

”Jeg synes bare man skal forsøge at udleve sine drømme, lige så snart man får dem. Man skal bare komme i gang – det er jo den måde, man finder ud af, om det rent faktisk er det, man brænder for”.

Skrevet af: Cecilie Blichfeldt-Laruidsen, Kommunikationskonsulent på KVUC 

undefined

Læs om den 2-årige hf på KVUC

Her bor vi

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.