Oplev os

Se alle arrangementer

Forfatter Geeti Amiri besøger KVUC

Mønsterbryder, systemkritiker og markant meningsdanner er nogle af titlerne, der følger i hælene på Geeti Amiri, når hun markerer sig i samfundsdebatten. Hun har igennem en årrække markeret sig i den offentlige debats betændte emnefelt, der gælder integration, ligestilling og religion. Desuden har Geeti selv gået på KVUC, hun er underviser, blogger og forfatter.


Foto: Simone Lilmoes

I 2022 debuterede Geeti Amiri med sin første roman Mosaik. Geeti begyndte at skrive Mosaik, da hun stod på tærsklen til et nyt kapitel af sit liv. I flere år forinden havde hun gjort brug af sin personlige historie til at sætte fokus på den nydanske kvindekamp. Men efter udgivelsen af Glansbilleder, som handlede om hendes egen kamp for at finde balancen mellem frihed og familie, blev hun nysgerrig ― Hvordan står det til i dagens Danmark for de mange kvinder og mænd, der ikke nødvendigvis tager turen forbi et krisecenter, eller bryder lydmuren med historier om at gøre op med social kontrol og æresrelateret vold?

 Mosaik handler om den dansk-afghanske kvinde Dunya, der er på vej mod de 30. Hun kæmper med at finde balancen mellem de to kulturer, hun har været præget af i sin opvækst, og med at forstå sine forældre, som hun spejler sig i. Vi følger hendes kærlighedsliv og forestillinger om, hvad en kærlighedsrelation skal handle om, når man dater på dansk, men forelsker sig på afghansk. 

I dette medrivende foredrag, i forbindelse med Læseugen på KVUC, fortæller Geeti Amiri om hendes baggrund for at skrive bogen Mosaik.

Foredraget foregår fredag d. 13. oktober kl. 12:30-14:00 i studiesalen og er forbeholdt tilmeldte hold.




Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb