GS

Økonomi og SU

Det er gratis at læse på GS, hvis du starter inden for de første to år, efter du har afsluttet din gymnasiale eksamen. 

Du har også forskellige muligheder for at søge om økonomisk støtte, som du kan modtage mens du læser dine fag på GSK.

 

  • Priser

    Hvad koster det at læse på GS?

    GS-undervisningen er gratis, hvis du begynder senest 1. oktober to år efter, at du har afsluttet din adgangsgivende eksamen. Derefter skal du betale 550 kroner pr. fag.

  • Betaling

    Hvordan betaler jeg for mine fag på GS?

    Du vil få oplysninger om, hvordan du betaler fra den skole, du skal gå på. Du kan først betale, når du har modtaget et optagelsesbrev fra den skole, du bliver optaget på. Det brev modtager du senest en uge før kursusstart. 

    Hvis du skal læse GS på KVUC, kan du betale for dine fag via vores online betalingsformular.

  • SU

    Kan jeg få SU på GS?

    Som kursist på GS kan du søge om SU efter gældende regler. For at få SU skal du have mindst 16 klokketimers undervisning om ugen. Du kan kun få SU i undervisningsperioden, og ikke i eksamensperioden.

    Dit forbrug af SU på GS har ingen betydning for antallet af SU-klip til din videregående uddannelse.

    Du søger om SU via su.dk.

  • Bøger og computer

    Kan jeg låne materialer til mine fag på GS?

    Lån af bøger

    De bøger du skal bruge til undervisningen på GS, kan du låne gratis af den skole, du skal gå på. Til nogle af fagene vil der være krav om, at du selv medbringer ordbøger og en bestemt lommeregner.

    Medbring egen computer

    På GS skal du medbringe din egen bærbare computer. Det er nødvendigt for, at du kan deltage aktivt i undervisningen.

    Vi anbefaler at du anvender en PC eller Mac, da fx Chromebooks ikke kan downloade de programmer, der i nogle fag er nødvendige for, at du kan gå til eksamen.

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I GS Vejledningen er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt de fag og hold på GS, du gerne vil starte på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb