AVU Online

Vil du starte på AVU Online? Book tid til vejledning for at få hjælp med at tilmelde dig.

Tilmelding

Hvis du ønsker at starte på AVU Online, kan du få hjælp med at tilmelde dig i AVU Vejledningen. Vejlederne hjælper dig med at finde ud af hvilke fag og niveauer, der passer til dig.

Du kan tilmelde din hele året rundt, men det er en god idé at være opmærksom på prøvedatoer, der afgør, hvornår du kan starte.

Kontakt AVU Vejledningen

  • Optagelseskrav

    Hvilke krav skal jeg opfylde for at blive optaget på AVU Online?

    Hvis du skal læse fag på AVU Online, kræver det, at du er mere selvkørende, end hvis du tager fag på almindelige AVU-hold:

    • Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver
    • Du skal kunne strukturere din tid
    • Du skal have egen pc
    • Du skal have daglig adgang til internettet
    • Du skal jævnligt tjekke din mail
    • Du skal have installeret et tekstbehandlingsprogram på din computer
    • Du skal overholde dine afleveringsfrister

    Derudover består AVU Online af mange forskellige fag på forskellige niveauer. Derfor er optagelseskravene på hvert enkelt fag også meget forskellige.

    Inden du bliver tilmeldt på AVU Online, skal du altid til en samtale med en vejleder. Her vil vejlederen hjælpe dig med, at finde ud af hvilke fag og niveauer, der passer til dig, og om AVU Online er den rette måde at læse AVU-fag på for dig.

    Du skal som udgangspunkt være fyldt 25 år, for at kunne tilmelde dig AVU. 

    • Til dig der er under 25 år

      Du kan tilmelde dig AVU, selvom du er under 25 år, hvis du:

      • er selvforsørgende eller har fast arbejde i minimum 20 timer om ugen.
      • har flere HF-fag, men gerne vil læse ét AVU-fag samtidigt (dog ikke dansk/dansk som andetsprog).
      • har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse.
      • har en godkendt ungdomsuddannelse fra et andet land.
      • er på barsel, men ønsker at følge enkelte AVU-fag.
      • følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

      Opfylder du ikke ovenstående krav, skal du i stedet søge ind på den ny Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det kan du gøre ved at henvende dig i Den kommunale ungeindsats.

  • Undervisningsstart

    Hvornår kan jeg starte på AVU Online?

    På AVU Online er der ikke fast undervisningsstart, og du kan løbende blive optaget og gå i gang. Vær dog opmærksom på, at prøverne altid ligger i december og maj/juni. Så tilmelder du dig et par måneder op til prøverne, vil du for det meste først kunne starte næste halvår. På den måde kan du være sikker på at nå at komme igennem fagenes pensum inden prøverne.

  • Tilmelding

    Hvordan tilmelder jeg mig AVU Online?

    Du tilmelder dig AVU Online i AVU Vejledningen. Her hjælper vejlederen dig med at finde de fag, der passer til dig og får dig tilmeldt de rigtige hold.

    Til samtalen med vejlederen skal du huske at tage alle relevante eksamenspapirer med. Det kan fx være eksamensbeviser fra folkeskole, sprogskole eller anden uddannelse.

  • Tilmeldingsfrister

    Hvornår kan jeg tilmelde mig AVU Online?

    Du kan tilmelde dig AVU Online det meste af året, men vær opmærksom på prøvedatoerne, der afgør hvornår du kan starte, og hvor længe du har til at gennemføre dine fag,

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I AVU Vejledningen er vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt den uddannelse, du gerne vil starte på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb